Skip to content


Top Floor Talk: Europa i krig. Hvad er udsigterne for dansk økonomi?

Torsdag 9. juni kl. 8.30–10.30

Top Floor Talks 2022

Velkommen til et Top Floor Talk med Carl-Johan Dalgaard, som er Danmarks økonomiske overvismand. Det er han i en turbulent tid med først en epidemisk krise og nu et Europa i krise på flere planer med Ruslands invasion i Ukraine. Carl-Johan vil dele ud af sine økonomiske perspektiver og dybe viden omkring, hvordan fremtiden rent økonomisk ser ud i Danmark. Kom og hør, hvilke råd han giver ikke bare til offentligheden og erhvervslivet, men også statsministeren og hendes regering. Med titel af overvismand er han nemlig formand for landets vigtigste rådgivende organ, når det kommer til politiske beslutninger og debat om nationaløkonomien, Det Økonomiske Råd.

Hvordan klarer vi os her i landet fra et nationaløkonomisk synspunkt? Hvor meget kommer krig og ufred i Europa til at påvirke dansk økonomi? Det vil vi diskutere med vores overvismand til næste Top Floor Talk torsdag 9. juni 2022 kl. 8.30–10.30. 

Top Floor Talk er tilbage igen på 12. sal

Det bliver en alletiders morgen, når vi endelig igen kan byde jer indenfor i Portland Towers til Top Floor Talks efter flere år med virtuelle sessioner pga. coronanedlukningen.

Der vil være frisk kaffe og te på kanderne, dejlig morgenmad og rig mulighed for at netværke og få inspiration og ny viden i dialog med trendsættende og markante profiler inden for dansk erhvervsliv og politik.

Vi glæder os til at se jer på toppen af Portland Towers i Nordhavn.

Tilmelding

Ved tilmelding gælder først-til-mølle-princippet, og vi kan desværre ikke garantere, at alle får en plads. Eventen er forbeholdt erhvervsledere og beslutningstagere fra både private og offentlige organisationer. Du tilmelder dig ved at udfylde formularen.

Hovedtaler

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard
Carl-Johan Dalgaard er uddannet cand.polit. og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har været ansat ved Københavns Universitet siden 2002, siden 2008 som professor. Hans primære forskningsområder er makro- og udviklingsøkonomi, herunder vækst og økonomisk historie. Undervejs har han kortvarigt være ansat ved Universitat Pompeu Fabra, Göteborg Universitet samt den Internationale Valutafond. Han er tilknyttet flere udenlandske forskningsnetværk, herunder Center of Economic Policy Research (CEPR) Carl-Johan Dalgaard var medlem af Produktivitetskommissionen i 2012-13.

PRAKTISKE INFORMATIONER


ADRESSE

PA Consulting
Portland Towers, 12. sal 
Göteborg Plads 1 
2150 Nordhavn

PARKERING OG KØRSELSVEJLEDNING
Trafikken omkring Nordhavn kan til tider være tæt, hvorfor vi anbefaler, at du afsætter ekstra kørselstid hertil. Benyt dig af den nye Nordhavnsvej, som går direkte fra Lyngby Omfartsvej til Nordhavn.

  • Gratis parkering
    Vi har et begrænset antal gratis parkeringspladser tæt på tårnene (lige under Portland Towers). Finder du en plads der, skal du selv indtaste dit registreringsnummer og mobilnummer på iPad'en i stueetagen ved elevatorerne når du kommer ind i receptionen. Bemærk, at parkeringen gælder i 3 timer.
  • Betalt parkering
    Er der ikke plads på den gratis parkeringsplads, benyttes parkeringshuset Lüders ved Helsinkigade mod betaling.
  • Offentlig transport
    Nordhavn S-togs station og Nordhavn metro station ligger 5-8 minutters gang fra Portland Towers.

Registrations are closed


Thank you for your interest!

We'll be in touch shortly to confirm your attendance.

* Required fields

If you are interested, you can find all our insights on our Insights hub.