Skip to content

Top Floor Talk: A Man on a Zero Mission

Torsdag 3. november kl. 8.30-10.30

Top Floor Talks 2022

Jagten på en grønnere fremtid i shipping-branchen

Adm. direktør for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Bo Cerup -Simonsen gæster næste Top Floor Talk, hvor han fortæller, hvorfor og hvordan skibsfartsindustrien er nødt til at dekarbonisere for at være en del af løsningen på klimakrisen.

Forskningscentrets mission kaldes for ”skibsfartens mest ambitiøse projekt til dato” og vil kræve en helt ny tilgang til udvikling af teknologi. ”Det bliver ikke let, og vi har ikke meget tid, men det er muligt, og nu er det tid til at handle. Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping handler om at fremskynde overgangen ved at finde løsninger gennem samarbejde med partnere på tværs af industrien”, siger han.

Tilmelding

Vi glæder os til at se jer på toppen af Portland Towers i Nordhavn kl. 8.30–10.30. Der vil være frisk kaffe og te på kanderne, dejlig morgenmad og rig mulighed for at netværke og få inspiration og ny viden i dialog med trendsættende og markante profiler inden for dansk erhvervsliv og politik.Ved tilmelding gælder først-til-mølle-princippet, og vi kan desværre ikke garantere, at alle får en plads.

Hovedtaler

speaker

Om Bo Cerup-Simonsen

Bo Cerup-Simonsen har været administrerende direktør i Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping siden 2020. Han er topuddannet skibsingeniør med en ph.d.-grad, en MBA og evner til at styre udviklingen af milliarddyre fragt- og krydstogtskibe på tværs af teknologier og ingeniørdiscipliner. Bo Cerup-Simonsen har tidligere været leder af den tekniske udviklingsafdeling Maersk Maritime Technology og direktør i Center for Olie og Gas på DTU.


Praktiske informationer


Adresse

PA Consulting
Portland Towers, 12. sal 
Göteborg Plads 1 
2150 Nordhavn

Parkering og kørselsvejledning
Trafikken omkring Nordhavn kan til tider være tæt, hvorfor vi anbefaler, at du afsætter ekstra kørselstid hertil. Benyt dig af den nye Nordhavnsvej, som går direkte fra Lyngby Omfartsvej til Nordhavn.

  • Gratis parkering
    Vi har et begrænset antal gratis parkeringspladser tæt på tårnene (lige under Portland Towers). Finder du en plads der, skal du selv indtaste dit registreringsnummer og mobilnummer på iPad'en i stueetagen ved elevatorerne når du kommer ind i receptionen. Bemærk, at parkeringen gælder i 3 timer.
  • Betalt parkering
    Er der ikke plads på den gratis parkeringsplads, benyttes parkeringshuset Lüders ved Helsinkigade 28 mod betaling. Du kan også benytte det nyåbnede parkeringshus Kronløbsøen på Dunkerquegade 16 i Nordhavn.
  • Offentlig transport
    Nordhavn S-togs station og Nordhavn metro station ligger 5-8 minutters gang fra Portland Towers.

Registrations are closed

Thank you for your interest!

We will be in touch shortly.

 

If you are interested, you can find all our insights on our Insights hub.